Opladeren til dit hoverboard er udstyret med en diode. Dioden lyser grøn når opladeren er tilsluttet til stikkontakten. Når man tilslutter opladeren til hoverboardet, lyser dioden rød mens batteriet oplades. Når batteriet er fuldt opladet, lyser dioden grønt igen.
Hvis dit hoverboard advarer om for lavt batteriniveau, samtidig med at dioden på opladeren ikke slår over til rød, kan der være flere årsager til dette.
Fortsætter dioden med at lyse grøn, eller slukker den helt?
Hvis dioden fortsat lyser grøn, betyder det som regel at opladeren ikke har kontakt med batteriet. Man kan dog prøve at lade opladeren sidde i et stykke tid for at se om batteriet alligevel bliver opladet, da kan problemet være opladerens diode.
Skader på oplader indgang eller opladerens stik
Start op med at kontrollere oplader indgangen og opladerens stik. Findes der synlige skader? Tjek om en stift er bøjet, eller om der findes snavs i oplader indgangen eller på opladerens stik.
Kontroller om opladeren giver spænding
Tilslut opladeren til stikkontakten og mål derefter spændingen på opladerens stik med et multimeter, giver opladeren spænding ud? Hvis ikke, er opladeren defekt og skal udskiftes.