Bluetooth-kredsløb opstartslyd
Et hoverboard udstyret med Bluetooth signalerer normalt to gange når man tænder den. Første signal indikerer at hoverboardet er tændt. Derefter bør der lyde et andet signal (melodi) for at indikere at Bluetooth er tændt. Hvis dit hoverboard er udstyret med Bluetooth, høres da den anden lyd? Hvis ikke, kan strømkablet til Bluetooth-kredsløbet være frakoblet. Man kan let åbne coveret ved at løsne skruerne på undersiden*, lokalisere Bluetooth-kredsløbet, som ofte sidder skruet fast på den ene side af coveret, og sæt kablet tilbage i. Hjælper det ikke kan man udskifte Bluetooth-kredsløbet.
* I hvert hjørne sidder en spids skrue (totalt fire) som adskiller sig fra resten af skruerne, som holder coveret fast på hoverboardet. Det er vigtigt at disse skruer skrues tilbage i hvert hjørne når hoverboardet skrues sammen igen.
Prøv flere forskellige enheder
Hvis Bluetooth-kredsløbet ikke virker og afgiver en opstarts lyd, men man stadig har problemer med at tilslutte sin enhed (mobiltelefon, tablet), bør man afprøve flere forskellige enheder for at sikre sig at problemet ikke er med en specifik enhed.
Afstand
Rækkevidden på Bluetooth er begrænset. Hvis man har svært ved at forbinde eller hvis man mister forbindelsen, skal man flytte enheden tættere på hoverboardet.