Indhold:
1. Opladning
2. Batteri
1. Opladning:
Opladeren til din hoverboard er udstyret med en diode. Dioden lyser grønt, når opladeren er tilsluttet stikkontakten. Når opladeren tilsluttes hoverboardet, lyser dioden rødt, mens batteriet oplades. Når batteriet er fuldt opladet, lyser dioden igen grønt.
Hvis din hoverboard advarer om lavt batteriniveau, samtidig med at dioden på opladeren ikke skifter til rød farve, kan der være flere årsager til dette.
Fortsætter dioden med at lyse grønt, eller slukker den helt?
Hvis dioden fortsætter med at lyse grønt, tyder det normalt på, at opladeren ikke får forbindelse til batteriet. Man kan dog prøve at lade opladeren blive tilsluttet et stykke tid for at se, om batteriet stadig oplades; i så fald kan der være et problem med opladerens diode.
Hvis dioden slukker, når opladeren tilsluttes, tyder det på et defekt batteri eller en kortslutning et sted i hoverboardet. Dette er dog en mindre almindelig årsag, og det første skridt er normalt at prøve at udskifte batteriet.
Skader på opladningsstikket eller opladerens stik:
Start med at kontrollere opladningsstikket og opladerens stik. Er der synlige skader? Se efter om nogen stifter er bøjede eller om der er snavs i opladningsstikket eller opladerens stik.
Tilslut opladeren korrekt:
Opladeren skal tilsluttes med stikkene på den rigtige måde. Forsøg aldrig at tvinge opladerstikket ind, hvis der er unormal modstand; det kan tyde på, at stikket er vendt forkert.
Kontroller om opladeren leverer spænding:
Tilslut opladeren til stikkontakten og mål derefter spændingen på opladerens stik med en multimeter; leverer opladeren spænding? Hvis ikke, er opladeren defekt og skal udskiftes.
2. Batteri:
Når batteriindikatoren lyser grønt, har batteriet en opladning på over 50%. Lyser den gult, er det under 50%, og hvis den lyser rødt eller orange, har batteriet mindre end 10% batterikapacitet. Det er vigtigt at oplade batteriet fuldt op for at undgå dyb afladning, som ødelægger battericellerne.
Oplad batteriet i mindst 2-3 timer og afbryd opladeren, når den lyser grønt. Lad aldrig batterierne stå til opladning længere end anbefalet, da det kan resultere i overopladning og beskadigelse af batteriet.
Opbevar altid batteriet tørt og varmt, mellem 5 og 40 grader. Den optimale temperatur er 20-25 grader.